Mere integration, der virker

Integration der virker

København er en international by, og derfor er en god velkomst til internationale borgere afgørende for en succesfuld integration. Det er derfor vigtigt at fokusere på at hjælpe partnere til internationale borgere med at finde en tryg base. Alt for mange oplever isolation og manglende adgang til job, netværk og meningsfulde aktiviteter.

Derfor arbejder jeg for

Hjælpe partnere med at finde fodfæste i byen gennem adgang til karrierevejledning, sociale netværk og deltagelse i kulturelle fællesskaber.Blandt andet ved bedre adgang til karrierevejledning og mentorordninger for medfølgende partnere, netværkscaféer og erhvervskontakter i samarbejde med private virksomheder og støtte til frivillige initiativer, hvor internationale og danske familier mødes.Det skaber trivsel i familien og styrker deres tilknytning til København og Danmark.

Styrkelse af International House, så nye borgere får en varm velkomst.International House skal blive tildelt flere ressourcer, for eksempel ved at ansætte medarbejdere med interkulturel forståelse eller samarbejde med NGO’er. Det skal være et velkomstcenter, hvor folk føler sig set og støttet.

Ekstra sprogstøtte i daginstitutioner og skoler med målrettede fritidsaktiviteter for at sikre trivsel. Jeg vil sikre ekstra sprogstøtte i både daginstitutioner og skoler og arbejde for at give personalet de nødvendige redskaber til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Derudover vil jeg udvikle fritidsaktiviteter, som er særligt tilpasset børn, der skal vænne sig til en ny kultur.

Bedre adgang til fritidsjob for internationale studerende som et middel til integration og netværksdannelse. Det skal være nemmere for internationale unge at finde fritidsjob, ikke kun for at kunne forsørge sig selv, men også fordi arbejde er en vej til sprog, netværk og det danske samfund. Der skal være mere fleksible regler og bedre støtte til jobformidling, så de unge oplever byen som et sted, hvor de både hører til og har en fremtid.